Bøger / skønlitteratur til børn

Følelsesbogen : jeg er en skumfidus med rokketand og bar numse


Beskrivelse


Billedbog. Ida har mange følelser. Hver dag fra mandag til søndag, oplever hun en ny følelse. Det kan fx. være vrede eller kærlighed. Med forældre, pædagogers og venners hjælp, kommer hun godt igennem dem alle.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juni 2016

af

af

Merete Trap

d. 22. juni 2016

Alle børn kender det. Kroppen er fuld af følelser, og nogle gange er de svære håndtere. Her er en bog om emnet følelser, velegnet i hjemmet eller indskolingen.

Bogen tager udgangspunkt i syv grundfølelser: jeg er vred, kærlig, ked af det, nysgerrig, bange, glad og tro mod mig selv. Vi følger børnehavebarnet Ida i hendes hverdag, hvor hun hver dag i ugen oplever en følelse. Fx bliver hun vred om mandagen, hvor historien hedder "Jeg har en farlig bjørnelyd i maven". Rammerne er oftest i familien eller børnehaven. I bogens 2. del er der fokus på dialeg, altså dialogisk læsning med leg. Illustreret af Marie Priem. Laila Muhareb Udby har senest udgivet Eid-pynt.

Dette er en fin og brugbar bog om følelser. Illustrationer og historier spiller fint sammen og er helt i børnehøjde, så de er nemme for de yngste at relatere til. Set med voksne øjne, kan visse af historierne være lidt fjollede, men modtageren som er barnet, vil forstå. Bogen er nok bedst egnet til privat brug, idet dialeg-delen lægger op til at man klipper små skakbrikker ud, samt skriver om sine egne følelser.

Der findes mange bøger om emnet følelser for målgruppen. Her kan fx nævnes Den lille bog om store følelser samt forlagsserien "Følelser".


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 7. sep. 2016

af

af

Heidi Friborg Christophersen

d. 7. sep. 2016