Books / nonfiction for children / biografier

Sebastian 50 : fra Den store flugt til Klinkevals


Description


Historien om Knud Christensens (f. 1949) - Sebastians - karriere samt anmeldelser af hans udgivelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Dec. 1999

By

By

Claus Bundgaard

d. 7. Dec. 1999

Fødselsdagshilsners primære sigte er at glæde modtageren med et par velvalgte og velmente ord. Det er ikke her, man afleverer dybtgående analyser og kritiske kommentarer. Således er det også med rockkritikeren Torben Billes markering af, at et af de store navne i dansk populærmusik fylder 50. Første del af den lille bog er en hastig gennemgang af anmelderens oplevelser med Sebastians plader krydret med lidt inside information om deres tilblivelse. Kunstneren selv er, som det antydes, en lidt halvkedelig fætter, der ikke er noget videre at fortælle om. Så for lige at fastslå, at det er musikken, det drejer sig om, bliver de 31 plader gennemgået én for én med en kort retrospektiv vurdering af deres placering i det samlede værk. Bille har tidligere skrevet i bogform om Sebastian i Sebastian : gøgleren, Knud og de andre (1984), Sådansk (1988) og Dans med mig (1992), men vil man gerne have en opdateret og hurtig gennemgang af hans karriereforløb, er man bedre hjulpet med et opslag i Politikens dansk rock 1956-1997 (1997).