Efter det ambitiøse syngestykke En sidste sang (01/28) kommer Beck-Nielsen her med første bind af den Werkverzeichnis, han tidligere har omtalt i sine bøger. Der er denne gang tale om kortprosastykker, alle fiktive og eksperimenterende, men et par af dem med tydeligt erindringspræg. Som i skuespillene er han også her en sand gøgler med sproget, pusler ofte så længe med den samme sætning, at den når at få tre-fire betydninger uden egentlig at blive ændret. Og en række af hans bonmoter vil jeg huske længe som f. eks. "andengenerationssønderjyden i joggingtøj og daggammelt slips". Men som helhed er samlingen for vildt associerede til at kunne give en sammenhængende læseoplevelse. Ca. hvert femte ord i teksten er tysk. Samlingen dedikeret til "Hernn Stelter" ("min muse og min død"), og angiveligt er langt det meste af teksterne dialoger mellem fortælleren og "Hernn Stelter", men det er uhyre svært at fange den samlende ide både med de enkelte dialoger og med samlingen som sådan. Bogens afslutning om kusinens død fra to små børn er yderst intens og gribende, men derudover er der i mine øjne meget, der drukner i form.