Nye medievaner hos børn og unge skaber grobund for sexting og hævnporno, men hvad betyder dette overhovedet, og hvordan man man som voksen hjælpe dem med at navigere rundt online? For undervisere og pædagogiske fagpersoner samt forældre.
Antologien (støttet af Medierådet for Børn og Unge) tager udgangspunkt i de nye termer som sexting, hævnporno og slutshaming, og giver forklaringer på udbredelsen af disse, og hvilke problematikker det skaber for børn og unge. Af artiklerne kan nævnes Emma Holtens fortælling om sin egen oplevelse med at få delt private nøgenbilleder og Jonas Ravns artikel om opbyggelse af etisk filter hos børn og unge inkl. eksempler på virkelige dilemmaer. Dertil også artikler der giver fagpersoner og forældre redskaber til at hjælpe og støtte børn og unge med at navigere rundt online i forhold til deling af private billeder, og hvad der kan gøres når skaden er sket.
Faglige og saglige artikler der giver god redegørelse af problematikkerne. En af artiklerne tager udgangspunkt i, at ofrene skal reflektere over at de til dels selv er skyld i krænkelserne mod dem, hvilket går stik imod de andre artikler i bogen.
Der er ikke tidligere udkommet bøger om hævnporno og sexting på dansk, men undervisningsmaterialet Udfordringer på nettetPrivatliv på nettet og Privatliv på nettet omhandler lignende problemerDer er ikke tidligere udkommet bøger om hævnporno og sexting på dansk, men undervisningsmaterialet Udfordringer på nettet og omhandler lignende problemer.