"Vel er der et par ligegyldige numre undervejs på albummet, og vel er der tale om en regelret, traditionel og P4-segmenteret sangskrivning, men den er ikke desto mindre tegnet af gode melodier og en vellyd, som nok er venlig, men aldrig klæg. Det er, sagt med andre ord, det bedste verden endnu har hørt til såvel Søren Sko som Julia Fabrin".