Books / fiction / roman

Shopaholic & søster


Description


Becky er knapt så lykkelig i sit ægteskab med Luke, som sætter hende på budget. Da hun endelig igen får kontakt med sin søster, håber hun, at hun får en ven at dele sin lidenskab med, men til sin forfærdelse opdager hun, at søsteren ikke deler hendes lyst til at gå i butikker.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Apr. 2006

By

By

Lone Krøgh

d. 18. Apr. 2006

Her kommer fjerde bind i serien om den uforbederlige shopaholic Rebecca Brandon, født Bloomwood. Hun er nu 27 år, nygift og på bryllupsrejse med Luke. Rejsen har varet 10 måneder og Rebeccas indkøb kan bogstaveligt talt fylde et par flyttebiler. Omfanget af Rebeccas hemmelige storindkøb forårsager en ægteskabelig krise, og da parret er vel tilbage i London, får Rebecca et stramt budget at bevæge sig indenfor. Det lader sig selvfølgelig ikke gøre for en storforbruger, men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde. Næsten ingen penge, ikke noget job, en bedsteveninde der forsumper i småbørn, en stresset ægtemand, det er slet ikke nemt at være Rebecca. Og da det så viser sig, at Rebecca har en ukendt halvsøster, er målet fuldt. Søsteren vil ikke powershoppe og interesserer sig hverken for tøj, smykker eller make up, og i stedet for at blive hjerteveninder, kommer det til et uforsonligt opgør mellem de to. Men, men. Den navlebeskuende og forkælede Rebecca er virkelig kommet på glatis, men med gå-på-mod og betydeligt mere held end forstand ender bogen med en happy ending på alle hylder. Egentlig er jeg ikke til chick lit, men endnu en gang har jeg ladet mig fuldstændig indfange af en roman af Sophie Kinsella. Shopaholic & søster er underholdende, charmerende og velskrevet, og det store kvindelige publikum til de foregående bind i serien vil også elske dette. Flot forside.