Lene Henningsen, som både har modtaget Akademiets debutantpris og Emil Aarestrup-medaljen, hører til i den særprægede og svære ende af lyrikken. Hendes nye bog bekræfter dette, hvilket både kan irritere og samtidig være udfordrende og spændende. Man bliver sat på en alvorlig prøve hvis man skal finde den præcise sammenhæng, men et træk falder i øjnene og det er teksternes gennemgående musikalitet, nydelige æstetik og sproglige vellyd, hvilket leder en på tankerne af symbolisterne og enkelte 80er lyrikere som især Tafdrup og Strunge. Digtene er inddelt i ti sekvenser eller afsnit som tilsammen vil sige os noget om kærligheden og religiøsiteten og måske især ment i kosmisk forstand. Det er desuden tidløsheden i digtene og ordene som man vil ligge mærke til - her er ingen computer, internet eller moderne storby-jargon, men tværtom det gode gamle netværk himmel, jord og stjerner i nærværende grad og tillige et himmelsmykke og en prinsesse. Det er en bog for veltrænede lyriklånere, Lene Henningsens læsere vil ikke blive skuffede, hvilket også gælder for læsere af 80er-lyrikken. Biblioteker som tager deres lyrik alvorligt bør i alle tilfælde eje denne bog.