Roman om at søge tilbage i minder trods negative konsekvenser. Efter to blodpropper og en depression afdækker hovedpersonen sin fortid. For læsere af romaner med eksistentielle spørgsmål, fx om døden.
Hovedpersonen er en middelaldrende digter, der ikke har skrevet noget i ti år. På kort tid rammes han af to blodpropper og en depression. Disse skelsættende begivenheder bringer ham ud af fatning, men sætter eksistentielle tanker i gang. Samtidig får han skrivelysten tilbage. Han begynder at søge ind i sine minder og erindringer. Særligt kredser minderne om de mange dødsfald, der gennemsyrer familiehistorien. Disse virker på én og samme tid flygtige og sekundære, men også yderst skelsættende for digteren. Ydermere kredses der om minder, der har udfordret hans seksualitet og identitet. Kapitlerne veksler mellem erindringsfortællinger, nutidige samtaler og refleksioner over minderne. Skrevet i 1. person med bemærkninger til egen fortælling, så formen fremstår som en samtale med forfatteren selv.
Roman med store skift i tid og fokus. Veksler dygtigt mellem flydende prosa og kortfattede sprolige konstateringer. Interressant og anderledes roman, der rummer mange dybsinddige betragtninger om fx døden. Sproget og hovedpersonens mange refleksioner over eksistentielle temaer gør den dog mindre tilgængelig.
Kan tematisk og formmæssigt minde om Som om af Kristina Stoltz.