Niels Frank (f. 1963)

Niels Frank debuterede i 1985 med digtsamlingen Øjeblikket og blev hurtigt en markant stemme blandt firsergenerationens digtere. Hans tidlige lyrik, som i Digte i kim og Genfortryllelsen, er kendetegnet ved sans for form, skarpe iagttagelser og en nysgerrig tilgang til sproget. I senere samlinger som Tabernakel og Små guder arbejder han med længere og mere sammensatte former, hvor melankoli, begær og refleksion mødes i et åbent poetisk rum.

Ud over lyrikken har Frank markeret sig som essayist og prosaforfatter. I værker som Yucatán, Livet i troperne og Første person, anden person undersøger han forholdet mellem kunst, erkendelse og selvfremstilling. Han gør det gennem en blanding af dagbog, aforismer, rejseberetning og refleksion. Denne frie form fortsætter i senere udgivelser som Spørgespil og Vulkaner på månen, hvor han leger med fortællerstemmer og grænser mellem genrer.

I nyere bøger som Fanden tage dig og Det slutter her vender han sig mod det dokumentariske og personlige. Her bliver familiens tragedier og tab udgangspunkt for en undersøgelse af sorg og skyld. Gennem hele forfatterskabet fastholder Frank et fokus på sprogets muligheder, kunstens vilkår og menneskets forsøg på at skabe mening i en kompleks og ofte fragmenteret verden. Han skriver for voksne læsere med interesse for moderne, reflekteret og eksperimenterende litteratur.