Sig mig et underjordisk træ med vindens udtale : et blues-digt

I Marianne Larsens omfangsrige lyriske forfatterskab er det en samling der rager op, og med lidt aktiv formidling vil den have mange potentielle læsere af moderne lyrik.

Der er fin overensstemmelse mellem form og indhold i dette nye langdigt af Marianne Larsen. Helt uden adskillende tegnsætning forskydes og drysses de korte verslinjer ned over bogens sider, og ordenes rent grafiske udtryksmuligheder udnyttes ved hjælp af skiftende skrifttyper. Tilsvarende søger teksterne de mellemrum og brudflader i sproget, hvor nye betydninger og tilgange til verden i glimt får mulighed for at komme til syne: "bagsiden af ordene bed sig fast/ i hvor meget de end betød/ uafsluttelige udtryk tog over/ som at udtrykke/ hvad ingen ved hvad er". Jeget i Marianne Larsens digt ser reflekterende ind i sig selv og kredser omkring sprogets muligheder for virkelighedserkendelse, men breder sig lige så meget ud mod naturen og en konkret social og politisk virkelighed der rummer såvel skønhed som grusomhed.

I forhold til skiftende litterære strømninger og generationer har Marianne Larsen konsekvent fulgt sit eget spor siden debuten for 40 år siden med digtsamlingen Koncentrationer.

Uden at sproget lukker sig omkring sig selv er Marianne Larsens sprogkritiske og visionære digt udtryk for en undrende og søgende tilgang til virkeligheden og tilmed en tro på poesiens utopiske og sociale aspekter som er sjælden for tiden.

Read the full assessment