Underfundig og original norsk roman, der på den ene side er en hyldest til livet og på den anden et kærligt portræt af en nylig afdød mor. For læsere, der sætter pris på en dvælende smuk roman uden den store ydre handling.
Den norske fortæller er opsat på at fortælle sin netop afdøde mors historie, men ordene vil ikke komme. Hverken under et ophold på Island eller nu, hvor hun i en kort periode bor på en øde vinpresse på Sicilien. I skyggen af Etna finder hun sine egne rutiner og bliver venner med nogle livsglade gamle mænd, men hjemme i Norge igen kommer ordene pludselig af sig selv. Lige før krigen kom den handlekraftige og egenrådige mor fra provinsen til Oslo, hvor hun havde forskellige pladser i huset og var forelsket i den farverige mand, som senere skulle blive fortællerens far.
En dejlig lille roman, hvor der ikke sker alverden, men som man på grund af forfatterens egen og inciterende stemme bliver suget ind i. Fortællerens kærlighed til sin mor og savnet af hende skinner igennem hele bogen, men aldrig sentimentalt, snarere livsbekræftende. Speciel og flot forside.
På dansk kender vi Marit Tusvik (f. 1951) for Dejlig er jorden, som må være lidt i familie med Anne B. Ragde, Kjersti Annesdatter Skomsvold og Herbjørg Wassmo.