Books / fiction for children / sjove bøger

Sikke et cirkus


Description


Billedbog. Brumbassen Billy er træt af, at alle synes, han skal være detektiv. Så han bliver stædig og siger, han vil være linedanser. Da cirkus kommer til byen, får han chancen for at prøve, om det er så svært, som det ser ud til.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Aug. 2002

By

By

Lene Nissen (skole)

d. 26. Aug. 2002

Ny bog af makkerparret Lind og Rudebjerg, der sammen har udgivet flere billedbøger, den sidste er Toppes jul (01/46). Historien handler om at udleve sine drømme og bestemme over sit liv. Den foregår blandt lopper, brumbasser, tusindben mm. Brombassen Billy vil være linedanser, selv om alle andre mener han skal udnytte sit åbenlyse talent for detektivarbejde. Han får muligheden, da linedanserloppen Louise er forsvundet for at blive pizzabager. Begge tager chancen, afprøver drømmene, men ét er drøm, et andet virkelighed. Louise kommer tilbage, og Billy indser selv, at han er bedst som detektiv. Billederne fylder det meste af siden, de er sjove og både detalje- og farverige. Det vrimler med smådyr i forskellige genkendelige situationer på siderne. Historien er velegnet til 0-1 kl.


The libraries' assessment

d. 26. Aug. 2002

By

By

Lise Lotte Larsen

d. 26. Aug. 2002

Egentlig er historien både tynd og fjollet, men billederne får det til at glide. De skaber et sjovt og spændende microunivers ud af den insektverden der er fortællingens miljø. Billy er en brumbasse der er træt af at alle andre ustandselig siger til ham at han burde blive detektiv for det har han talent for. Derfor erklærer han i bare trods at han vil være linedanser. Da der så kommer et loppecirkus til byen får han chancen for at prøve faget. Den rigtige linedanserinde er nemlig stukket af. Det går ikke godt, han falder ned og brækker benet, men en lykkelig slutning bliver der alligevel. Linedanserinden kommer tilbage, og alle mener at Billys optræden var en nøje planlagt detektivmanøvre for at lokke hende ud af busken (det lyder ligeså tyndbenet i referat som det gør i fortællingen). Billy lader dem blive i troen og åbner et detektivbureau i erkendelse af at det nu engang er det han egner sig bedst til. Moralen der står lidt uklart, må være den at andre godt kan have ret i det de siger selvom måden de siger det på irriterer en. Ill. er i Rudebjers sædvanlige stil, stærke farver, sjove detaljer, sød figurtegning (det må være en tilfældighed at Billy af og til ligner Pia Kjærsgård) og et overbevisende univers. Fra 4 år.



Information and editions