Books / fiction for children / roman

Silas fanger et firspand


Description


Silas har fået nok af det rolige liv i landsbyen og drager alene afsted på eventyr. Han redder en rig familie fra en ulykke og bliver inviteret til at bo hos dem.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2019

By

By

Birgit Madsen (børn)

d. 5. Apr. 2019

I denne tredje Silas-bog, som er en direkte fortsættelse af Silas og BenGodik, kommer foråret til Ben-Godiks landsby, og med det vågner Silas' udlængsel. På en af hans rideture på den sorte hoppe lykkes det ham at redde en rig købmand og hans families liv ved at standse deres løbske firspand. Silas følger med familien til byen og bliver tilbudt ophold og uddannelse i det fornemme hus. Silas' store selvstændighedstrang lader sig dog ikke nedbryde. Han enes med Japetus, købmandens søn, om at de må lære af hinanden, "du må lære mig, hvordan man lever, når man er søn af byens rigeste købmandshus, mens jeg til gengæld lærer dig, hvordan man klarer sig, når man ikke er det". De to kommer ud for spændende eventyr sammen, deres heste bliver stjålet, og de bliver kidnappet og holdt fanget på hestekragens pram. Japetus lærer at klare sig. Silas lærer at læse, hestene bliver fundet efter et spændende detektivarbejde, og Silas kan ride tilbage til Ben-Godiks landsby. Bogen erligesåfængslende som de to foregående bøger og kan varmt anbefales i store eksemplartal til alle biblioteker.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Per Priess Sørensen (skole)

d. 19. Dec. 2018

"Silas knurrede. Mage til måde at køre firspand på havde han aldrig set ..." - Det lykkes Silas at standse det løbske firspand, og han redder derved en købmandsfamilie, som er på vej hjem til købstaden. Han kører med og nu følger en dejlig skildring af Silas' møde med de velordnede forhold i købmandens hjem. Senere følger spændende begivenheder i den skumle del af byen, bl. a. møder vi Hestekragen og bjørnen igen. Silas viser som i de to foregående Silas-bøger sin uafhængighed af de voksne, han er sin egen herre. Der er en enklere struktur i denne bog, som måske gør den lettere tilgængelig end de to foregående. Kan anbefales varmt til de ll-15årige.


The libraries' assessment

d. 5. Aug. 2015

By

By

Maria Sjøblom

d. 5. Aug. 2015

Ny udgave af de 3 første bøger i klassiker-serien om Silas, den fattige dreng, der gør op med samfundsnormerne og bevæger sig ubekymret og eventyrlysten gennem livet. Bøgerne kan læses selv fra 10 år, bruges som fælles højtlæsning for hele familien eller som nostalgisk genlæsning for voksne.

I "Silas og den sorte hoppe" er Silas stukket af fra sin familie og et omrejsende cirkus. Han vinder den smukke sorte hoppe i et væddemål, men den onde hestehandler prøver at narre hesten fra ham og Silas må igen stikke af. Han møder den haltende dreng, Ben-Godik og de drager sammen ud på eventyr i "Silas og Ben-Godik". Her møder de en stakkels dreng, som er blevet bortført af en uhyggelig kvinde kaldet Hestekragen. Silas og Ben-Godik slår sig ned i en landsby, men Silas kan ikke finde ro og må ud på nye eventyr i "Silas fanger et firspand".

Bøgerne, som skal læses i rækkefølge, udkom første gang i 1967 og fik allerede dengang klassiker-status. Sproget og de gamle stavemåder (fx vindu=vindue) er bevaret i denne udgave, men alligevel er historien så levende fortalt, at bøgerne sagtens kan læses af børn i dag som en medrivende, klassisk eventyrfortælling. Forsideillustrationerne signalerer gamle dage med douche akvareller af scenerne fra bogen.

Jagten på retfærdighed og et barn, der gør oprør mod de voksnes samfundsnormer i et bondesamfund findes også i fx Skammerens datter, som dog også indeholder fantasy-elementer.


Information

d. 15. Aug. 2015

By

By

Anita Brask Rasmussen

d. 15. Aug. 2015