Books / fiction for children

Simon og den mystiske hue


Description


Billedbog. Inde i Simons hue sker der de vildeste ting. Huen er fuld af pirater og sørøverskibe. Det er sjovt - og farligt. Vil Malene mon hjælpe ham?

Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Lotte Lykke Simonsen

2007

Forfatteren er kendt fra sine billedbøger, der i emner ophæver grænsen mellem fantasi og virkelighed. I denne billedbog bliver vi i samme tema. Inde i drengen Simons hue sker der de vildeste ting. Huen er fuld af pirater og store piratskibe med kanoner. Det er sjovt men også lidt farligt. Malene, som Simon kører i bus med, tror ikke på ham og griner af det. Men Malene bliver klogere og hun kommer med ud på et farligt eventyr efter en skat - i fantasien eller i virkeligheden! Da bogen slutter, er et venskab blevet virkeliggjort. En billedbog der både gerne vil og gør en masse, men hvor helheden og den røde tråd desværre forsvinder lidt i de mange detaljer og tråde i historien. Teksten er forholdsvis mundret, men der er meget dialog, der indimellem gør oplæsningen lidt for opremsende. Illustrationerne er i illustratorens velkendte løsslupne farveglade streg. Der er mange detaljer og ting at kigge på. Illustrationerne fylder hele opslag og spiller fint sammen med den måde hvorpå teksten er sat. En billedbogshistorie til oplæsning for målgruppen mellem 4-7 år med interesse for pirater og fantasi.


Berlingske tidende

d. 30. June 2007

By

By

Karin Esmann Knudsen

d. 30. June 2007