Den historisk-biografiske roman om den store svenske digter Carl Michael Bellman (1740-1795) forudsætter en del viden om tiden, digteren og om klassisk litteratur. For dem, der dyrker Bellman og hans digte, er der viden at hente om, hvilke situationer digtene er inspireret af.
Romanen foregår i Stockholm i 1794, hvor Bellman sidder i fængsel, fordi han ikke kan forsørge sin familie. Bellman har æret den tidligere konge, men efter at han er død, bliver hyldesten farlig. For at holde humøret oppe sætter hans kone Lovisa sig for at samle hans skrifter til udgivelse. Under denne research får hun et indblik i hans opvækst, og under hvilke forhold hans digte er blevet til eller er blevet inspireret af. Mange digte og uddrag heraf er citeret. De kendte skikkelser omkring Bellman er til stede, og lokaliteterne i Stockholm ligeså, men levende bliver romanen desværre ikke. Forfatteren har et stort kendskab til nordisk historie og har et omfattende forfatterskab bag sig.
M. Helleberg i Alberto, 2006 og M. Winge i Skriverjomfruen, 1988 skriver om kunstnere i en mere populær form fra samme periode.
Nordens store visedigter er skildret i en kantet skrevet historisk roman, der rummer megen research og mange detaljer. Desværre mister man som læser overblikket og brug af ældre sproglige udtryk og sammenligninger med ældre klassisk litteratur gør bogen omstændelig at læse.