Bogen er en inspirationsbog for husholdningerne med tips og råd om at energispare og skåne miljøet. Den er udgivet i forbindelse med tv-serien "Rygaard og Lyster" og sponseret af firmaet Grundfos. Først er der spareråd for havearbejde, herefter sparetips for boligens enkelte rum: køkken, badeværelse, spisestue, bryggers, stuen. Endelig er der et afnit om miljøvenlig og energi-rigtig transport. Tipsene dækker bredt - fra brug af sprøjtemidler over termostatcheck, vandforbrug og udluftning til økologiske fødevarer og rigtig affaldshåndtering. Sammenlignelig litt. er f.eks. fra 1989 Den miljøvenlige husholdning og fra 1992 - dog snævre emnemæssigt - Vandsparebogen af Ann Vikkels. Den nye bogs force er emnemæssig bredde og en lettilgængelig struktur, der gør den udmærket som lille nem opslagsbog for den stadigt voksende målgruppe, der tænker "grønt".