Peter på 18 bor på lejet værelse, lever af bistandshjælp, ved endnu ikke, hvad han vil være, men overvejer at tage på højskole. På diskotek møder han Gitte, handelsskoleelev på 17, som bor hossine forældre. Bogen fortæller om deres første uger sammen, biografbesøg, besøg hos hinanden, konflikter med forældrene, jalousi, Peters fødselsdagsfest, og slutter med deres afsked, da Peter tagerpå højskole. Handlingen er enkel og uden ydre dramatik, hovedvægten er lagt på beskrivelsen af Peters hverdag og hans forelskelse i Gitte. Personbeskrivelse mangler, men gennem handlingen tegnes etbillede af en ganske almindelig genert ung fyr, hans dagligdag og hans forelskelse og hvad deraf følger af problemer og glæder. Bogens ti kap. er delt op i korte afsnit, hvert med en overskrift,enkle sort/ hvide ill. støtter teksten. Sproget er lidt stift, men meget enkelt, en del sammensatte ord er delt. Sætningerne er korte og typografien god og klar. Bogen er god brugslitteratur forlæsesvage elever i8.-10. klasse og vil kunne anvendes i undervisningen i læseklinikken og som frilæsning for denne elevgruppe.