Books / nonfiction

Skal vi lege? : leg, identitet og fællesskaber i børnehaven


Description


Præsenterer udvalgt teori og forskning om leg samt forfatterens egen teori om fantasi-gruppeleg sammenholdt med en række konkrete eksempler og observationer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Britta Liboriussen

2007

Ditte Alexandra Winther-Lindqvist er uddannet psykolog med speciale i udviklingspsykologi. Hun er ansat som ph.d.-studerende på Institut for Psykologi, Københavns Universitet, ifølge bagsideteksten. Denne bog bygger på observationer af børns leg i ca. 110 timer over ca. 12 måneder. Der er tale om samme børnehave og til dels samme børn. Der sker en naturlig udskiftning i børnehaven, men forfatteren har især fulgt særlige fokusbørn. Efter et kort forord følger kapitler om, hvad leg er, om tre teorier om børns fælles leg og om teorien om fantasi-gruppeleg. Den teori, som forfatteren især beskæftiger sig med. Herefter følger bogens hovedafsnit om observationsrunderne i børnehaven, om hvordan fantasi-gruppelegen forandrer børnenes relationer og om teorien i pædagogisk praksis. Som afslutning et appendiks om metoden og en omfattende litteraturliste med fortrinsvis dansk og engelsk litteratur. Det er en spændende bog, der tager børns leg alvorligt. I legen har børnene forskellige roller. Legen afspejler hierarkiet i børnegruppen, der over tid kan ændre sig. Bogen henvender sig til studerende, pædagoger og andre, der arbejder professionelt med børn. De får her en grundig og engagerende redegørelse for børns fælles leg i børnehaven. Der er mange bøger om børn og leg. Denne udmærker sig ved sin grundighed og ved at beskæftige sig med almindelige børn i en dansk børnehave.