Books / nonfiction / vejledninger

Skandinavisk skønhed


Description


Skønhedspleje fra inderst til yderst året rundt. En række fagfolk vejleder om hud- og hårpleje, make-up, ernæring og motion, og kendte danske kvinder bidrager med egne skønhedstips.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Dec. 2011

By

By

Lone Krøgh

d. 13. Dec. 2011

Til de kvinder, der interesserer sig for skønhed på den skandinaviske måde, som her i bogen defineres som ren, upoleret, rå og lækker skønhed. Det hedder videre, at skandinaviske kvinder er kendt for at være stærke, selvstændige og modebevidste, og bogen er præget af netop den tilgangsvinkel.

Forfatteren er kosmetolog og har specialiseret sig i hud- og kropspleje samt voksbehandlinger. Afsnittene om disse emner står hun selv for, og derudover har hun allieret sig med andre fagfolk, som skriver om bl.a. kost, det psykiske aspekt ved at spise, make up og hårpleje. I sidste del af bogen fortæller en række halv- og helkendte billedskønne skandinaviske kvinder, hvordan de holder sig velplejede og fit. Det er en velskrevet og -redigeret bog, som fremstår homogen på trods af de forskellige bidragydere. Bogen kommer vidt omkring: lige fra brasilian wax, botox og pigmentforandringer over positivt selvværd til kunstige negle, så et register eller en fyldig indholdsfortegnelse ville have gjort det lettere at finde rundt i den alsidige skønhedsbog.

Efter et par års pause i udgivelsen af skønhedsbøger er der i 2011 kommet nogle stykker: Nordisk skønhed : velvære med nordiske råvarer, Skønhed kommer indefra : men lidt læbestift skader jo ikke, Skønhedsritualer : indre sundhed, ydre skønhed og Den ultimative guide til skønhed. Bøgerne har forskelligt fokus og supplerer hinanden.

Udmærket bog om skønhed i bred forstand, og den vil især blive brugt af yngre kvinder.