Books / fiction for children / roman

Skattejagt i Stillehavet


Description


Med sin far på Hawaii bliver drengen Tobias blandet ind i en dramatisk skattejagt på en lille vulkanø, hvor et sunket tysk skib ruger over et familiedrama og en velbevaret hemmelighed.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Mar. 2015

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 5. Mar. 2015

En hemmelighed på et sunket skib ved en vulkanø i Stillehavet bliver rammen om en hektisk skattejagt. For børn i alderen 9-12 år, der tænder på spændende bøger med børn i hovedrollerne.

Lidt modvilligt er Tobias rejst med sin far til Hawaii. Hans far er forsker og skal undersøge en vulkan på den lille ø "Anuenue" i Stillehavet. På vej ud til øen i en vandflyver får de selskab af flere danskere: et par amatørhistorikere og en journalist, der foruden sin kone også har datteren Sara med. Undersøgelsen af vulkanen træder i baggrunden, da gruppen bliver vidne til bjærgningen af det tyske skib "Wilhelm", som har ligget på havets bund i 70 år. Begivenhederne tager en dramatisk drejning, da det viser sig at en af danskerne har relation til skibet og dets hemmelighedsfulde last.

Forsiden og titlen skal nok fange interesserede læsere. Indholdet byder på en hurtig og letlæst historie, der i sin enkle og forudsigelige opbygning lægger sig efter at skabe spænding, dramatik og underholdning. Og så er der også lidt for de historisk interesserede. Et enkelt sprog, store skrifttyper og overskuelige kapitellængder gør bogen let at læse. Illustreret af sort-hvide tegninger i en naturalistisk streg.

Forfatteren har lavet en lang række lignende fortællinger fx Skyggen i mørketDen hollandske lastbil i serien "Let-gys" eller Den hollandske lastbil i serien "Let-krimi"Forfatteren har lavet en lang række lignende fortællinger fx Skyggen i mørket i serien "Let-gys" eller i serien "Let-krimi".