Books / fiction for children / roman

Skattejagt


Description


Krimi. Jakob og Thora er på ferie hos tante Vigga. Jakobs hobby er geocaching - skattejagt med GPS. I den nærliggende skov er en skat, som børnene vil finde, men de finder i stedet en anden slags skat - flere kasser med våben er gravet ned i skovbunden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Feb. 2012

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 7. Feb. 2012

Serien Let-krimi er niveaudelte krimier. Denne titel hører til niveau 3 og er nr. 40 - en frilæsningsbog for børn fra 4.-7. klasse. Lix 16.

Omslaget er bogens eneste illustration. Den viser det centrale i bogen. To børn, der forsøger at finde en skat i en skov, men bliver forstyrret af to mænd. Bogens tekst kan forekomme omfattende, idet der ingen illustrationer er til at støtte læsningen. Dog er teksten sat med stor typografi, der gør læsningen af de 15 kapitler overkommelig. Bogens konstruktion er forudsigelig. Alligevel bliver læseren fanget af kompositionens stigende spændingskurve. Jacob og Thora er på ferie hos tante Vigga. Jacobs hobby er geocaching/skattejagt, og han har en GPS med. I en nærliggende skov er en skat, børnene vil finde, men de finder i stedet en anden slags skat. Nogle mænd har begravet flere kasser med stjålne våben. Mændene opdager børnene, og så går den vilde jagt. Politiet bliver involveret flere gange, men de finder intet i tyvenes hus eller kassevogn. Det får børnene til selv at tage affære. De hugger vognen indeholdende kasser med våben, og kører den til politistationen med røverne i hælene.

Forfatteren har tidligere skrevet krimier og gys for samme målgruppe. Den store fangst i samme serie og Et gys fra graven i forlagets serie Let gys. De minder om hinanden såvel i konstruktion som layout.

Historien er spændende men forudsigelig. På trods af det, er det en udmærket børnekrimi, der er velegnet til læsetræning.