Bogen vil givetvis finde læsere på bibliotekerne hos tilhængere af tanken om reinkarnation.
Bogen falder i 2 dele. I første del gennemgås beviserne for reinkarnation. De stammer især fra Indien og Sydøstasien. Bogen gengiver beretninger, hvor børn har husket detaljer fra et tidligere liv. Disse detaljer er blevet undersøgt og berigtiget. Herefter gennemgås naturvidenskabens holdning til spørgsmålet, især ved Jesper Hoffmeyers Tro på tvivl, 2009, som bogen diskuterer. Også kirkens holdning gennemgås. Kirkens "Nej" til reinkarnation debatteres med vægt på, at Jesus talte om flere liv, hvorefter kapitel 5 spørger: "Hvad siger de, der ved noget?" Det er meningsfællernes holdninger, der omtales, især med vægten lagt på Martinus' skrifter. Det er her opgøret med dogmerne finder sted. Bogens anden del er ret kort og har titlen "Skæbnesvangre følger af étlivstroen". Her inddrages abortpraksis og begrebet "den sociale arv", som ikke stemmer overens med reinkarnationstanken. Der er noter og litteraturhenvisninger. Om man tager bogens tanker til sig, er nok et spørgsmål om tro og temperament. Tonen angives, når der langes ud efter højtuddannede, og i en note skriver, at "højt uddannede" uden videre kan udskiftes med fx "kriminelle".
I 2012 kom Dennis Søndergaards Spørgsmål i tiden, som lægger vægt på selvudviklingen, hvor denne lægger vægt på bevis for flere liv.
Et vanskeligt emne at forsøge at bringe beviser ind i. De falder let til jorden. Det mener jeg også sker her.