Books / nonfiction / mønstre

Skønne quilts i fuldt flor


Description


Opskrifter på patchwork og inspiration til hvordan man kan lave personlige quilts og vejledning i hvordan man kan kombinere enkle former til selv at lave et tæppe.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Nov. 2010

By

By

Jette Andreasen

d. 11. Nov. 2010

Disse quiltede tæppers flotte look skyldes især deres blomstrede stoffer. Tæpperne er lavet i enkle geometriske patchwork-designs, hvor også begyndere kan være med. Udførlige teknikforklaringer må dog hentes andre steder.

Kvinden bag bogen er tekstildesigner og indehaver af Quilters Patch, der bl.a. sælger stoffer fra Kaffe Fassett. Og det er netop disse stoffer, som bruges her. Der er opskrifter på 11 tæpper og et sæt puder. Materialer, forberedelse, syning, montering og lukkekant forklares for hvert projekt. Store dele af teksten genbruges fra opskrift til opskrift, og forklaringerne går ikke i dybden. Det er patchwork-blokkene, som beskrives, mens information om quiltning helt er udeladt. Bogen er fint illustreret med fotos, mønstertegninger og tre- og firkanter til at tegne af.

Det er Anette Søgaards første patchwork-bog. De enkle designs afviger ikke fra, hvad man kan finde i andre patchwork-bøger. Men de fleste andre bøger om emnet gør langt mere ud af syteknikken.

De blomstrede tæpper og de enkle patchwork-blokke gør bogen indbydende, men titlen taget i betragtning mangler opskrifterne information om quiltning.



Information and editions