Books / fiction / roman

Skomagerens hustru


Description


Ciro og Enza har mødt hinanden som børn i Norditalien og mødes igen ved et tilfælde flere år senere, da de begge er udvandret til Amerika. Det bliver de to, og den lille familie lever lykkeligt, indtil fortiden indhenter dem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Aug. 2013

By

By

Lone Krøgh

d. 22. Aug. 2013

Læsere af bredt anlagte familieromaner og underholdende kærlighedshistorier vil elske Skomagerens hustru, og den flotte forside skal nok gøre sit formidlingsmæssigt.

Amerikanske Adriana Trigiani har italienske rødder og introduceres på dansk med denne roman, hvor den charmerende og forældreløse dreng Ciro og den kvikke landsbypige Enzas veje kortvarigt krydser hinanden i Norditalien i begyndelsen af 1900-tallet. Hun forelsker sig straks i ham, men genser ham først ved et tilfælde adskillige år senere, da de begge er udvandret til Amerika. Her er Ciro blevet skomager i New York og hun syerske. Efter et langt tilløb bliver det de to, og deres lille familie lever lykkeligt i Minnesota, indtil Ciro dør i en ung af alder af skader fra første verdenskrig. En underholdende og farverig familie- og udvandrerroman, hvor der uden de store overraskelser bliver malet med lange, bløde strøg i overvejende gyldne farver.

Kan fx bruges på linje med Victoria Hislops Tråden, 2013, hvad familieforhold angår, og Toril Brekkes udvandrertrilogi, især Det forjættede land, 2011.

Underholdende, farverig og bredt anvendelig familie- og kærlighedsroman om italienske immigranter og deres slidsomme og lykkelige år i Amerika i begyndelsen af 1900-tallet.