Books / nonfiction

Skrivekultur i mailen


Description


Giver gode råd om hensigtsmæssig sproglig adfærd i mailen, bl.a. ved at beskrive den hensynsfulde afsender og den modne modtager. Ser på indlednings- og afslutningshilsner samt det interaktive sprog.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Jytte Bræmer

2007

Den største fare ved mailen er, at fingrene af og til arbejder hurtigere end hjernen. Det er en blandingsgenre, der fordrer en bevidst skrivekultur. Bogen påviser dens særegenhed i forhold til samtale, telefon og det traditionelle brev, giver gode råd og forsøger at opdrage til en særlig mailkultur. Opbygning af teksten, at vælge den rette indledning og afslutning, at vælge den passende sprogtone, er elementer man skal være sig bevidst for at begå sig korrekt i denne form for skriftlige samtale, hvor der findes ganske andre regler og forventninger hos både afsender og modtager, end vi er vant til. Bogen er imidlertid så kortfattet, at man som læser ikke bliver hjulpet meget videre. Man er langt bedre hjulpet af Pedersen: Mail og mennesker, 2004, hvor emnet er langt bredere behandlet, og hvor fx brug af ironi, humor, valg af emne i emnefeltet, at bruge en hensigtsmæssig signatur som underskrift samt anvendelse af cc- og bcc-feltet tages under behandling. Fornyligt er Mail på arbejde, 2006 udkommet, og også denne kommer langt bedre rundt om emnet.