Books / fiction for children / roman

Skyggen


Description


Når den 15-årige Tim ser sig i spejlet, ser han sommetider en ung mand fra en anden tid. Det er Branwell Brontë, og de to ligner hinanden en del.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Jytte Kjær Schou

d. 18. Dec. 2018

Ungdomsbog om 15-årige Tim, der lider af overdrevne mindreværdskomplekser, som han kompenserer for ved at dagdrømme om sig selv i diverse helteroller, og som lader sig friste af dårligekammerater til at drikke øl, ryge hash og stjæle. Et klassebesøg på Brontéfamiliens hjemegn, et mystisk portræt af hans tiptiptip-oldefar, der har en umiskendelig lighed med Branwell Bronté, enovernaturlig redningsaktion og endelig en god veninde medvirker til, at Tim til slut beslutter at lægge kursen om. De korte afsnit i 3. person, i et flydende, mundret sprog, brydes af enkelteafsnit i 1. person, i et mere højtideligt sprog, der fortæller om Bran wells skæbne. Bogen giver en udmærket omend ikke særligt dybtgående psykologisk skildring af en usikker ung fyr fra et engelskmiddelklassemiljø og hans udvikling frem mod større selvstændighed. Parallellen til Branwell er med til at skabe spænding i bogen og sætter Tims karakter i perspektiv, men gør også læsningen lidttungere. Fra ca. 14 år.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Gunnar Nielsen (skole)

d. 18. Dec. 2018

Tim er en halvvoksen, usikker dreng. Hans udseende er ikke heldigt, han står i skyggen af en dygtig storesøster, og han føler selv, at hans forældre og skolen stiller større krav, end hanorker at leve op til. Derfor trøster han sig med fantasifulde dagdrømme, og sammen med nogle kammerater også med øl og hash. En pige i klassen trækker dog i modsat retning. Parallelt medhovedhandlingen hører vi om en anden ung mand, bror til de kendte forfattere - søstrene Bronté. Hans portræt har Tim fundet bag et familiebillede, og han har en mystisk forbindelse med Tim. På enlejrskole spidser det hele til, og Tim kommer til klarhed på sig selv og sit forhold til virkeligheden. Handlingen i bogen er lidt længe om at komme i gang, den og personerne fænger ikke rigtigt,og krydsklipningen mellem de to parallelle historier virker forvirrende. Men det er da en meget sympatisk og pædagogisk historie med den morale, at du skal passe på dårlige kammerater, spiritus oghash, ikke bruge din tid på løgneog dagdrømme, og iøvrigt lade være med at stjæle fra din bedstemor. Moderat interesse fra målgruppen i 7.-9 klasse må forventes. Oversættelsen fra engelsk er iorden, og vi kender forfatteren fra flere andre og bedre bøger.