Håkan Nesser har skrevet en række kriminalromaner i Van Veeteren-serien, men han har også skrevet den dejlige roman om barndommens svundne verden Kim Novak badede aldrig ved Genesaret, 2001, som denne roman ligner på mange punkter. David Mörtberg må rejse tilbage til barndomsbyen i det nordlige Sverige, da der går rygter om, at hans stedbror Viktor, som har været sporløst forsvundet i 30 år, igen er set på egnen. Turen tilbage til barndomsbyen, sætter gang i Davids erindringer, og barndommens land males frem på ny. Den barndom som var præget af selvmord og et aldrig opklaret mord, som Viktor måske var involveret i. Skildringen af opvæksten i denne lille flække i 1960'erne er skrevet med indfølelse og en indlevelse, hvor de små detaljer står lysende klart frem, og hvor Nesser med sproglig spændstighed får hele denne epoke til at blive levende ny. Samtidig er det et flot portræt af den nørdede Viktor, som på grund af faderens drab på moderen, udvikler mærkelige evner, og da han skal bevise Fermats sidste sætning, falder ud af vinduet i skoleklassen og bliver stum. Nesser blander myte, virkelighed, fortid og nutid, så man lader sig gribe og underholde, flot og dejlig roman.