3. del af Skyggen over stenbænken. Berta er stadig fortælleren. Tiden er 1913 og den formodede halvsøster Carolin befinder sig på slottet Rosengave forklædt som den unge mand Carl. B. bor igenhos sin egen familie, men tager på hyppige slotsbesøg. Som C. er B. fascineret af den særegne stemning i skyggeverdenen der. Set med B.'s nøgterne blik opleves denne spændingsfyldte, uvirkeligetilværelse befolket med eventyr-agtige, søgende sjæle. Historien er ved første gennemlæsning sært melodramatisk, fuldkommen usandsynlig, men alligevel fængslende. M.G. tryllebinder med sinslotsmystik. Den lykkelige slutning, der anes et stykke før den afsløres, nemlig C.s ikke blot følelsesmæssige men virkelige slægtsskab med slottets beboere, er dog for utrolig. Mere end de 2tidligere bd. er denne fyldt med følelser og stemninger. M.G.s budskab 'tilværelsens hemmelige stræben efter en guddommelig plan' bevises ved, at puslespillets brikker efterhånden falder på plads iden 439 sider lange sværmeriskeungdomsbog, men om dette vil godtages af de gode læsere (piger) fra ca. 14 år, der vil kunne læse bogen, er ikke helt overbevisende. Slutningen åbner mulighed for enevt. fortsættelse. Gammeldags, romantisk forside i gønlige nuancer.