Books / fiction for children / roman

Slangehovedet


Description


Alex Rider skal infiltrere den kriminelle organisation "Slangehovedet" i samarbejde med sin gudfar, Ash. Missionen leder ham på en lang rejse til Indonesien og Australien, hvor selv den bedste ven kan vise sig at være den værste fjende.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Feb. 2009

By

By

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 19. Feb. 2009

Dette er 7. del i serien om superhelten Alex Rider. Vi har at gøre med en vaskeægte drengebog for de 12-16-årige.

Denne del starter, hvor del 6 Ark Angel slap, da Alex Rider i en rumkapsel styrter ned i Stillehavet ved den australske kyst. Han samles op af det australske efterretningsvæsen, som straks tilbyder ham deltagelse i en ny og farlig mission. Her skal han infiltrere den kriminelle organisation "Slangehovedet" i samarbejde med sin gudfar, Ash. Læseren føres på en spændende rejse til Indonesien og Australien med bl.a. menneskesmugling og organtyveri på programmet. Desuden afsløres dele af Alex' ellers ukendte barndom. Alex må sande, at en rigtig god ven og fortrolig ikke er den person, han regnede med. Slangehovedet er en afsluttet historie, som dog lægger op til en fortsættelse. Det anbefales, at man har stiftet bekendtskab med de foregående bøger i serien, da der ofte henvises til sidehistorier og handlinger fra disse.

Serien minder meget om Muchamores Cherub Mission og Higsons Young Bond, som henvender sig til samme målgruppe.

En noget urealistisk men spændende og veldrejet historie, som aldrig bliver kedelig. Den ville helt klart kunne gøre sig godt på film med en ung Bruce Willis i hovedrollen.