Bøger / faglitteratur

Slidgigt og degeneration : forståelse og behandling


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2015

af

af

Jette Landberg

d. 23. okt. 2015

Slidgigt er en alt for upåagtet lidelse, som rammer rigtig mange, især ældre. Her får man en gennemgang af sygdommen og behandlingsmuligheder. For alle der lider af slidgigt, samt pårørende og sundhedsfagligt personale.

210.000 har i dag diagnosen slidgigt, men mange andre lever med lidelsen. Slidgigt må betegnes som en folkesygdom, alligevel er det rent lægeligt et forsømt område, skønt den kan have store konsekvenser for livskvaliteten. Lægerne tilbyder som regel ikke andet end smertestillende medicin, hvilket forfatteren regner for en katastrofe. Bogen er opbygget i to dele, først en gennemgang af de dele af kroppen, der berøres, en beskrivelse af selve sygdommen holdt op imod andre gigtlidelser og et afsnit om smerter og de psykiske og fysiske følger. I 2. del beskriver forfatteren de behandlingsmetoder, der findes, både de traditionelle og nye, der er under udvikling. Til slut et afsnit om psykologisk smertetackling som mindfulness og meditation efterfulgt af en kommentar til Svend Brinkmanns Stå fast, der bl.a. kritiserer selvhjælpsbøger. Forfatteren er cand.psych og har skrevet flere bøger om at leve med kroniske smerter.

En god og grundig gennemgang af en lidelse, der rammer utrolig mange og ikke er særlig godt beskrevet hidtil.

Der findes ikke meget særskilt om slidgigt. Lev godt med slidgigt er over 10 år gammel. I nærværende bog er der også stor fokus på det psykiske.