Books / nonfiction

Slipset : en bog om Ørestad


Description


Ørestaden beskrevet af beboere via digte, noveller, tegninger og fotos af deres hemmeligheder, yndlingssteder og meget andet.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Apr. 2012

By

By

Helle Winther Olsen

d. 18. Apr. 2012

Et stemningsportræt, der i ord og billeder og med beboernes egne ord tager pulsen på den unge københavnske bydel Ørestaden. Henvender sig til Ørestadens egne beboere og brugere, samt andre nysgerrige som gerne lader sig charmere af den lille bog - fx som forberedelse til en rundtur.

Ørestads form på et kort er slipseformet strækkende sig fra Islands Brygge i nord til Kalvebod Fælled i syd. En lille by med 6800 indbyggere, en meget ung befolkningsgruppe og metroen, der binder de forskellige kvarterer og grønne områder sammen og bringer tusindvis af studerende og kontoransatte ind og ud af Ørestaden dagligt. Bogen består af små interviews med beboere, både børn og voksne samt folk der færdes i bydelen, krydret med beboernes egne noveller og digte om livet i Slipset. Læseren får små indkig i Ørestadens åndehuller og hemmelige attraktioner og inviteres indenfor i nogle af de mange spændende byggerier, der har navne som VM-Bjerget, 8-tallet og Sejlhuset.

Ørestad er omtalt i mange bøger om arkitektur og byplanlægning - senest i Godt begyndt : et tilbageblik over Ørestads udvikling, ligesom en kritisk tilgang til projekteringen kan studeres i Manhattan på Amager. En egentlig stemningsrapport som her i Slipset er unik i Ørestads-litteraturen.

En lille charmeoffensiv fra Ørestad, som dokumenterer at bydelen ikke kun er lig med fancy arkitektur, DR-byen og Fields, men i høj grad også rummer helt almindeligt familieliv og udfoldelsesmuligheder inde bag og uden for de spændende facader.


Danske kommuner

Årg. 43, nr. 4 (2012)

By

By

Tom Ekeroth

Årg. 43, nr. 4 (2012)


Arkitekten

Årg. 114, nr. 3 (2012)

By

By

LN

Årg. 114, nr. 3 (2012)