Kirsten Ruth, også med Bjerre Mikkelsen til efternavn, har igen begået en fin lille roman fra Vendsyssel. Tiden er 1950'erne og hovedpersonen er Oluf, en ud af ni søskende. Han kom ud at tjene efter konfirmationen, vendte tilbage til forældrene, blev soldat og vendte hjem igen. En ganske almindelig løbebane for en ung mand fra landet. Men Oluf var anderledes, han blev psykisk syg og gled lidt ind og ud af familien. Nu fortæller en niece, to søstre, moderen og et nabopar om hans liv set fra hver deres synsvinkel. Det bliver samtidig til deres egen fortælling og en beretning om tiden på landet fra ca. 1950 til 1961. Det er en lille rørende roman om en spøjs familie, hvis store lidenskab er skak, og det bliver da også skakspillet, der bringer Oluf frem i lyset igen. Personskildringen er fin, og personerne træder levende frem for en, særlig søsteren Margrethe, en gæv kone, der aldrig fik en mand. Kirsten Ruth har sin helt egen sprogtone, der tvinger en ned i læsehastighed, hun skriver finurligt og bruger mange pudsige vendinger. Falder man først ind i rytmen er det en fornøjelse at læse. Forfatteren har efterhånden et stort forfatterskab bag sig, senest Ammen fra 2004. Det er kendetegnende for hendes bøger at de foregår i Vendsyssel og omegn.