Forfatterens første prosabog efter seks digtsamlinger siden 90'erne. Ikke uventet for en lyriker er der tale om korte noveller og AMKA skriver i en meget nøgtern og umiddelbar stil. Historierne er ligefremme med dagligdags begivenheder, som man som læser bringes ind midt i og lige så pludseligt forlader igen efterladende en lille pointe. Det giver begivenhederne eller de involverede og måske deres tilværelse en uventet drejning - titlens små afvigelser - og læseren mulighed for viderefortolkning. Tematisk er det i flere af historierne ofte enlige eller isolerede mennesker, der er centrale figurer, der får brudt et ikke sindsoprivende rutineliv. Undertrykte længsler bryder til overfladen, som i historien "Appelsintræet" om den knibske kvindelige jurist med speciale i dødsboer(!), der akut får brug for at klinke en skål til moren, men også får klinket noget andet på antikvitetshandlerens chaiselong. Der er ganske fine historier imellem i nutidens velkendte minimalistiske kortprosastil med psykologiske undertoner. Men det hele er måske lige køligt og kontrolleret nok til at få læseren engageret for alvor.