Bøger / skønlitteratur / bibliografier

Litterære fortællinger om idræt i Norden : helte, erindringer og identitet


Beskrivelse


Tematisk opdelt antologi med skønlitterære tekster om idræt i form af uddrag af romaner, noveller og digte med fokus på spørgsmålet om, hvad der er det særlige ved idræt og fysisk kultur i Norden, samt faglitterære bidrag om idrættens betydning i forholdet mellem natur, samfund og individ.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 2011

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 20. jan. 2011

Denne første antologi på dansk om nordisk idrætslitteratur er tænkt til tværfaglig undervisning og tværæstetiske studier. Den består af essays om emnet og af skønlitterære tekster. Hele bogen kan bruges af studerende og undervisere, og antologidelen kan bruges på gymnasieniveau og - med formidling - på de ældste trin i folkeskolen.

Sports- eller idrætslitteratur er skønlitteratur om sport og er et forskningsområde i vækst. Denne antologi indledes med fire essays om emnet. Derefter følger en tematisk opdelt antologidel, hver med en faglig indledning efterfulgt af skønlitterære tekster, fx noveller, digte og uddrag af romaner. Sports-/idrætsbegrebet er bredt tænkt med tekster fra hele Norden og spænder fra de islandske sagaer til nye forfattere som Grimsrud. Synsvinklen er fortrinsvis identitets- og kulturhistorisk, og temaerne går på tværs af tid, geografi og genrer, fx helte, fodbold, identitet, krimier og fiktion for unge. Bogen balancerer fint mellem forskning og pædagogik og har noter, litteraturhenvisninger, forfatteroplysninger og forslag til videre læsning. Flot omslag, lækkert layout.

Vi har i forvejen Lützen Kunst og konkurrence, 2009, som er en en samlet faglitterær indføring i sportslitteratur. Her er synsvinklen koblingen mellem æstetik og sport i dansk litteratur fra 1800-tallet og frem. De to udgivelser supplerer hinanden fint.

Flot antologi om sport/idræt i skønlitteratur med både faglige og skønlitterære tekster. Fortrinsvis til studie- og undervisningsbrug.


litteratursiden.dk

d. 14. mar. 2011

af

af

Tonny Hornbæk

d. 14. mar. 2011

Herlig og vellykket antologi om sport og sportens udøvere i nordisk litteratur. Gennem ti temaopdelte kapitler præsenterer forskerne Vicki Bjerre og Susan J. Bandy den nordiske litteratur med idræt, s...


Jyllands-posten

d. 2. feb. 2011

af

af

Asker Hedegaard Boye

d. 2. feb. 2011



Informationer og udgaver