Books / nonfiction


Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Søren Møller

2008

En bog om en gruppe af akvariefisk, som ikke er de allermest almindelige i danske akvarier. Men bogen vil med sine mange, godt disponerede oplysninger og sin rige illustrering alligevel være interessant for mange, især voksne, akvarister.

Bogen har samme omfang, layout og rige illustrering som de fire tidligere i serien Akvariefisk i Danmark, som har handlet om barber, guppyer, karpelaks og labyrintfisk. Først er der lidt om cichlidernes pasning som akvariefisk: Indretning af akvariet, fodring og formering. Derpå beskrives 80 arter fra Mellem- og Sydamerika, Afrika og Asien. Om hver art fortælles udførligt om dens levested og levevis i naturen, og hvordan man passer den som akvariefisk. Der er et eller flere tydelige farvefotos af hver art. Der er også billeder fra nogle af levestederne i naturen, som forfatterne har besøgt. Der sluttes med en litteraturliste og et arts- og emneregister.

I alle generelle akvariebøger er omtalt et mindre udvalg af cichlidearter. Specielt om cichlider skrev de samme to forfattere i 1999 Cichlider fra hele verden, som er en mere omfattende end den nye bog. Men selv om denne er mindre, så virker den som et supplement, fordi den delvis beskriver et andet udvalg af arter.

En bog om en gruppe akvariefisk, hvor mange ikke hører til de mest holdte. Men bogens detaljerede oplysninger, hvoraf mange ikke kan findes i andre bøger på dansk, og den flotte illustrering, vil gøre den brugt.