Books / fiction / digte

Små eksplosioner


Description


Digte - om livet og kærligheden, der ikke altid er så let at takle.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Mar. 2000

By

By

Finn Windfeldt Hansen

d. 13. Mar. 2000

Som flere andre udgivelser fra forlaget eksponerer Små eksplosioner usikkerhed, ensomhed, angst og sorg. Lise Andersen debuterer samtidig med godt et halvt hundrede digte der indledningsvis nok kredser om et du og et jeg, måske er det digterjeget? Stævnemøder, de skjulte øjekast, parforholdet, kærligheden og troskab/utroskab: nogle af tilværelsens mange og forskelligartede facetter der alle på hver sin vis medvirker til at konstituere et menneskeliv med dets emotionelle spændvidde, med dets store glæder og dybe sorger. Her illustreres det bl.a. i en række enkle, fastfrossede situationsbilleder. Tematisk sker der imidlertid en udvikling digtene igennem, idet forfatterens fokus snart rettes mod partnerens snigende, udtærende sygdom og efterfølgende død. Med sine ukunstlede og ligefremme tekster og billeder måske ikke det store lyriske skoleridt, men engagementet og den bagved liggende smerte bør nu ikke anfægtes. Her er mere end bare et overfladisk anstrøg af noget der både virker og fremstår ægte. Om udgivelsen så rækker udover privatsfæren og ind i bibliotekerne må nok bero på hidtidige erfaringer med denne form for "sorg-, afmagts- og (måske) krisehjælpslyrik". Mange læsere vil i hvert fald kunne nikke genkendende til forfatterens oplevelser.