Lise Andersen (f. 1945-11-06)

Lise Andersen debuterede i begyndelsen af 1990’erne og har siden skrevet i mange genrer – fra realistiske romaner og novellesamlinger til digte og letlæste ungdomsbøger. Hendes forfatterskab handler om menneskelige relationer, livskriser, kærlighed og tab, ofte i en hverdag, man kan genkende. Hun beskriver forhold mellem generationer, ægtefæller og venner i et klart og tilgængeligt sprog.

Flere af hendes bøger bygger på hendes erfaring som sundhedsplejerske og ophold i udlandet. Hun har skrevet om kvinders liv i Mellemøsten og Grønland, som i Fatima og Ravnen flyver lavt, hvor kulturmøder og sociale udfordringer beskrives nøgternt og med indlevelse. I andre værker, som Skoven i Hercegovina og Frejas efterår, tager hun fat på psykiske følger af krig, sorg og aldring.

Andersen har også skrevet børne- og ungdomsbøger, blandt andet om mobning og venskab, samt letlæste bøger for unge og voksne med dansk som andetsprog. Hendes noveller, fx i Isblomster, bevæger sig mellem hverdagens små dramaer og større eksistentielle spørgsmål. I digtsamlinger som Små eksplosioner og Mod nord undersøger hun kærlighed, natur og sorg i et enkelt og billedrigt sprog.

Samlet set fremstår Lise Andersens forfatterskab som bredt og alsidigt med fokus på det menneskelige i både nære og globale sammenhænge.