Books / fiction for children / pegebøger

Små fingre fortæller


Description


Pegebog med anvisninger og råd til forældre i kommunikationen mellem voksne og børn fra 0-2 år ved at inddrage tegn som er forståelige og anvendelige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Jan. 2009

By

By

Lars Aagaard

d. 14. Jan. 2009

Bog med billeder, små historier og ordlister med tegn, som kan udføres og forstås af de alleryngste, helt ned til 0 år og anvendeligt indtil et talesprog eller "rigtigt" tegnsprog indfinder sig i 2-3-års alderen. Børn med forsinket udvikling vil have stor glæde af metoden.

Bogen bygger på erkendelsen af, at der med "babytegn opstår (..) uanede muligheder, og man finder hurtigt ud af, at man kan kommunikere med sit barn - før det kan tale." Der er tale om en temmelig fri videreførelse af naturlige tegn og gestus, mimik og tale, forældre i forvejen benytter og med hensyn til små børns begrænsede finmotoriske kompetencer. Forfatteren beskriver sin personlige baggrund som døv med en hørende familie i et forord, indledningen præsenterer metoden, efterfulgt af 13 opslag med Kirsten Raagaards træfsikre illustrationer af ting og situationer, en hel lille pegebog, ledsaget af fotografiske gengivelser af tilhørende babytegn. Sidst 3 sider med samme fotografiske gengivelse af 78 tegn. Lettilgængeligt beskrevet og indbydende sat op.

Der findes en stribe billedbøger med tegnillustrationer. Det er blot ikke det samme, her er der tale om "normale" tegn, som er for krævende for de yngste - ikke at forstå, men at benytte. Der findes ikke, mig bekendt, materiale direkte anvendeligt sammen med børnene.

En helstøbt vejledning i at løfte kommunikationen mellem voksne og børn på 0-2 år ved at inddrage tegn, som er forståelige og anvendelige. Kan samtidig anvendes som pegebog.