Books / fiction for children

Små historier fra hele verden. Bind 2


Description


Otte historier fra verden omkring os - især den verden, der handler om én selv. Historier om ansigtet, om kroppen, om værelset, om bedsteforældrene - og en enkelt svær en om hakkebøf.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Mar. 2011

By

By

Jesper Holtoug

d. 17. Mar. 2011

Farvestrålende læsebøger beregnet til den første selvstændige læsning, enten i indskolingen eller derhjemme, fra 5-8 år. Bøgerne er tilrettelagt, så de både kan anvendes til selvstændig læsning, makkerlæsning og fælles læsning i hele klassen.

Bøgerne er blanke, farvestrålende og børnevenlige på en sjov gammeldags måde. Det umiddelbare indtryk er en blanding af Jørgen Clevin og de tidligste "Søren og Mette-bøger" - hvilket skal forstås som en konstatering, og ikke en negativ værdidom. Hver af bøgerne består af korte historier, som indholdsmæssigt svinger mellem helt realistiske, småfilosofiske og fantasifulde. Det er et markant kendetegn, at progressionen i bøgerne er endog meget voldsom. En særlig detalje er bøgernes såkaldte "foræreord", hvilket betyder svære ord med rød skrift, som det er meningen, at man kan hente hjælp til. De mange stregtegninger er enkle, humoristiske og appetitlige for små børn. Ordene Biler og Cykel er skrevet med stort i indholdfortegnelsen, hvilket er en uheldig detalje i et undervisningsmateriale.

Bøgerne ligner ikke andre læsebøger. Ikke at historierne indholdsmæssigt skiller sig ud fra mængden, men den særlige gammeldags stil, den meget stærke progression i én og samme bog samt detaljen med "foræreord" er noget for sig selv.

En usædvanlig blanding af traditionel og utraditionel læsebog med gode intentioner og flere udmærkede idéer. Bred anvendelsesmulighed i indskolingen, hvis man bryder sig om den særlige stil og den voldsomt accelererende sværhedsgrad.