Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Zombieøen : et eventyr med dværgdetektiv Jack Stump

Del af Jack Stump

Beskrivelse


Jack Stump, Magiske Dick og Sue bruger en arv til en billig afbudsrejse til en ø, hvor de bliver betjent af zombier, der spiser turisterne en efter en. Efter en forrygende handling redder de sig fra samme skæbne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2001

af

af

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 16. okt. 2001

Tredje blåDingo-bog - to prikker - om Jack Stump, der som 10-årig drak noget plantegift, sov i 20 år, vågnede med en 30-årig krop og en 10-årig hjerne, og værst af alt, grøn som en agurk. Disse hårde odds fik ham til at løbe hjemmefra til Doom City, hvor han sammen med Magiske Dick og Sue stiftede et privatdetektivbureau. Handlingen i den aktuelle bog startes, da Dick arver en gammel tante, ikke meget, men lige nok til en billig afbudsrejse. Rejsen forløber anderledes end forventet, idet trekløveret ender i en forfalden hytte på en ø, hvor personalet viser sig at være zombier, der lever af at æde turisterne. En hæsblæsende handling ender naturligvis med, at de tre redder sig, men inden er der sket meget. Et friskt og ligetil sprog, sprogblomster, der passer til målgruppen samt gode illustrationer appellerer alt sammen til især drengene fra 4. klasse, der nemt kan identificere sig med både sprog, omgangsform og fantasirigdom hos trekløveret. Einspors vanlige tæft for spænding sprog i letløbende, triviagtig form rammer igen præcist ind i målgruppen.