Titelhistorien i dette tegneseriealbum har før foreligget i en udgave fra Interpresse, mens albummets 2. episode, »Smølfoni i C-dur«, er ny på det danske marked. Carlsens oversættelse ogudstyr yder dog Peyo større retfærdighed, og derfor kan man kun hilse nye udgaver velkomne. - Smølf den Store er historien om den magtkamp, der bryder løs, da smølferne må undvære deres leder,Gammelsmølf, i nogle dage. Alle vil bestemme, men selvfølgelig vinder den smølf, der giver valgløfter, de andres stemmer. Desværre bærer han en lille kejser i maven, og resultatet bliverdiktatorvælde, hvilket igen fører oprørsbevægelse og drømme om glorværdige heltegerninger med sig. Heldigvis kommer Gammelsmølf hjem i rette tid til, at han kan afværge det totale sammenbrud. Endnuengang må han konstatere, at selvom sammenholdet mellem de små blå er stærkt, er smølferne yderst ambitiøse, og deres drømme om magt og ære er parat til at bryde frem, når den mindste mulighedbyder sig. - I denne episode har Peyofor alvor udfoldet sit talent. Begivenhederne omkring valgkampen er krydret med barsk humor og farceoptrin, og det samme er tilfældet, da historien når fremtil beskrivelsen af oprørerne og Smølf den Stores mislykkede forsøg på at uskadeliggøre dem. Miljøtegningen har heller aldrig været bedre end her. - I »Smølfoni i C-dur« lader Peyo endnu engangtroldmanden Gargamel gøre forsøg på at fange smølferne, men selvom historien er underholdende, vil det være titelhistorien, som engagerer de 7-12-årige.