Smukke biler efter krigen : knaldroman

Som i Lars Frosts sidste roman Allermest undrer det mig at vi kan glemme (2001) er dette en roman, der stritter i mange retninger. Lasse, noget af et fliphoved, er kommet til Island for at overvære en vens bryllup, men inden længe tonser han rundt i den islandske ødemark, i selskab med en tungsindig tysk pige, en canadisk bulderbasse, to fnisende spanierinder og en polsk-amerikansk pige. Det kommer der mange spændende oplevelser ud af, men det mest spændende i romanen er Lasses refleksioner over dagen og vejen, over de forskellige kulturer, digressioner der tager mange forskellige emner op, fra jazz til film, fra kvinder til værtshuse, og hele tiden med utraditionelle vinkler, som er absurde, morsomme og tankevækkende. Verden set fra et rodehoveds synsvinkel, men bag det hele ligger også alvoren, som rammefortællingen, hvor de mange tusindkronsedler Lasse har med til Island i en pose forklares, og alt måske ikke alligevel er så idyllisk og tilbagelænet. En flot slentrende beskrivelse, en god udnyttelse af lillebyen Reykjavik og dens kulisser, og den storladne islandske natur, men hele tiden med den reflekterende Lasse i centrum - og hele tiden underholdende.

Læs hele vurderingen

Tag med til det naturskønne Island i en roman, hvor hovedpersonen først er ved at drukne i en elv, senere falder ud af et hotelvindue og indimellem gør sig mange overvejelser om verdens indretning. La...

Læs anmeldelse