Books / nonfiction

Snigskytter


Description


Forfatteren, der er oberst i den danske hær, giver en historisk fremstilling af brugen af snigskytter i væbnede konflikter rundt om på kloden, og beskriver deres metoder, psykologi samt deres våben og udstyr.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 28. Oct. 2013

By

By

Søren Brunbech

d. 28. Oct. 2013

Bogen kan i nogen grad appellere til læsere af beretninger om den nyere tids danske krigsindsats, men vil med sin vægtning af de historiske afsnit og udviklingen af militærteknologi, have de militærhistorisk interesserede læsere som primær målgruppe.

En militær snigskytte er, i modsætning til andre soldater i kamp, ikke i tvivl om hvorvidt han har slået et andet menneske ihjel. Forfatteren er oberst i Forsvarskommandoen og fik interessen for de tekniske og psykologiske aspekter af denne militære specialfunktion efter egne oplevelser med snigskytter i funktion i Bosnien i 1994. I den klart disponerede kronologiske fremstilling beskriver forfatteren udviklingen i det militære grej og snigskyttens funktioner og betydning helt tilbage fra Den Amerikanske Uafhængighedskrig og frem til indsatsen i Afghanistan. I den historiske del trækker han på læsning af en lang række udenlandske militærhistoriske værker, mens han i den sidste del også kan inddrage egne erfaringer med uddannelse af danske snigskytter og berette om deres indsats i Irak og Afghanistan. Noteafsnittet bagest får lov til at brede sig over 38 sider.

Der er ikke skrevet andet om emnet på dansk. Bogen vil interessere læsere af Lars R. Møllers andre bøger om de danske soldaters indsats i dag Operation bøllebank, 2001 og Vi slår ihjel og lever med det, 2010.

Med stor grundighed og viden beskrives den specialfunktion snigskytten har haft gennem tiden, og primær målgruppe er de militærhistorisk interesserede.


Politiken

d. 30. Nov. 2013

By

By

Anders Jerichow

d. 30. Nov. 2013


Berlingske tidende

d. 24. Nov. 2013

By

By

Christian Brøndum

d. 24. Nov. 2013