Books / fiction for children / roman

Snøvsen ta'r springet


Description


Snøvsen bliver cirkusartist, flygter og kommer til København, hvor den oplever mange spændende ting, ikke mindst i Tivoli. Bogen er baseret på filmen med samme titel.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Knud Stadelund (skole)

d. 18. Dec. 2018

Denne filmaktuelle Snøvsenbog er baseret på et manuskript af Benny Andersen og Jørgen Vestergaard. Udgangspunktet for den ofte hurtige og farceagtige handling er, at Eigils forældres hus vilblive revet ned, hvis de ikke inden 14 dage betaler en halv million kroner. Eigil og Snøvsen beslutter sig for at skaffe pengene. Dette fører dem fra optræden som artister i Cirkus Frederico overet job som gademusikanter i København og frem til en vigtig TV-udsendelse i Tivoli. Efter behørige forviklinger ender alt naturligvis godt, og Eigils forældres hus bliver æresbolig for Snøvsen.Bagest i bogen præsenteres de indlagte sange med noder og becifringer, og alle sangene har tekst og melodi af B.A. Det er en letløbende og actionpræget fortælling med mange humoristiske indslag, oghvor helte og skurke ikke er til at tage fejl af. Bogen, der kan selvlæses fra 4.-5. kl., er inddelt i korte, oplæsningsvenlige kapitler. Desuden er den illustreret med en række billeder i både s/hog farver fra filmen.Den kan anvendes til oplæsning fra bh.-3. kl. og til selvstændig læsning fra 4.-5. kl. Den appellerende forside, der viser Snøvsen foran cirkus, skal nok fange målgruppen.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Ulla Harne

d. 18. Dec. 2018

Snøvsen-film nr. 2 har for nylig haft premiere, og her følger så bogen. Den er i samme format og udstyr som bogen, der hørte til den første film, så det er en flot bog med både farve- og sort/ hvid fotos fra filmen og med en farvestrålende og iøjnefaldende forside. I mange små kapitler følger teksten filmen billede for billede, så man næsten kan se filmscenerne for sig. Det er en megetenkel og handlingsmættet tekst, næsten uden de små filosofiske betragtninger, der er så karakteristiske for de oprindelige Snøvsenbøger, men den er velskrevet og god at læse op af. Bogen afsluttesmed tekst og noder med becifringer til de søde og sjove sange, som synges i filmen. Bogen kan forstås helt fra 4-års alderen, og den vil derfor være oplagt til det første møde med den elskedefigur, både hvis man skal forberede et biografbesøg og hvis filmen skal genopleves. Anvendelig på børnebibliotekernes læs højt-hylder til de 4-8-årige.