Books / nonfiction / bibliografier

Snoskebolle - og andre litterære essays


Description


12 essays om litteratur.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Nov. 2010

By

By

Torben Wendelboe

d. 17. Nov. 2010

Værket henvender sig til et publikum med interesse for litterær analyse og litteraturhistorie.

Hans Henrik Møller er kendt som såvel skønlitterær som faglitterær forfatter, senest med hhv. romanen Burgundia og Litteraturundervisning - mellem analyse og oplevelse, begge 2010. De her opsamlede litterære essays har med en enkelt undtagelse alle været trykt før i tidsskriftsammenhænge som fx "Bogens verden", "Plys" og "Bum". Teksterne er generelt præget af høj faglighed og en forsoren humor. Der er hele to analyser af H.C. Andersen-eventyr, nemlig Nattergalen og Hjertesorg, der har fat i den centrale problemstilling vedrørende Andersen og hans litterære praksis. Der er en fin, perspektivrig analyse af Stephen King Misery (bogens titel-essay) og dyk i underholdningslitteraturen fra Conan Doyle og Nick Carter-serien til Gunnar Jørgensens Flemming-bøger. Et indledende essay om genren og det afsluttende om leksika er fin indramning af en righoldig samling i bedste betydning litterære essays.

Bogen stiller sig med sin litterære faglighed og et ganske vidt spand af litterære emner ind som et værk, der kunne understøtte større litteraturhistoriske værker og supplere fx H.C.Andersen-litteraturen ganske overbevisende.

Godt og nyttigt, at disse spredte bidrag er kommet under én hat og dermed lette at finde frem til som understregning af Møllers såvel betragtelige litterære indsigt som elegante prosa.