Books / fiction

Snuder på lastbiler


Description


Tegneserie. Lastbilchaufføren Gionni møder en gammel bekendt på motorvejen mellem Italien og Jugoslavien. Ved grænsen skaber en strejke lange køer, samtidig med at truende jordskælv ryster området.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 4. Jan. 2016

By

By

Steffen Kronborg

d. 4. Jan. 2016

Lastbilchaufføren Gionni møder en gammel bekendt på motorvejen mellem Italien og Jugoslavien. Ved grænsen skaber en strejke lange bilkøer, samtidig med at truende jordskælv ryster området. For yndere af anderledes tegneserier.

I to parallelle forløb følger læseren kortvarigt to marginaliserede personer med dårlig kontakt til omverdenen, lastbilchaufføren Gionni og traktorføreren Nil. Efter et langt forløb uden egentlig handling eksploderer beretningen på de sidste 7 sider i et kort crescendo af dramatiske begivenheder. Manuskriptforfatteren Chieregato og tegneren Setola er begge fra Bologna og har udgivet flere historier sammen. Ingen af dem har tidligere været præsenteret på dansk.

Hovedsporet i fortællingen med den mærkværdige danske titel rummer en tematisk modstilling af den moderne teknologiske verden og en farlig og ukontrollabel natur. Skismaet udpensles ikke, men løber som en underliggende, uheldsvanger tone gennem hele skæbnefortællingen. Den spændte og ildevarslende atmosfære understøttes af Setolas enkle, ind imellem nærmest primitive blyantstreg, som også pryder nogle indledende og afsluttende helsides kompositioner.

Den uhåndgribelige, sitrende atmosfære i fortællingen minder om stemningen i finske Aki Kaurismäkis film. Også Rikke Villadsens tegneserier, fx Ind fra havet, kunne være en sammenligningsmulighed, så meget desto mere som Villadsens streg ligner Setolas udtryksform en del.


Jyllands-posten

d. 13. Mar. 2016

By

By

Jakob Stegelmann

d. 13. Mar. 2016


Information

d. 13. Aug. 2016

By

By

Matthias Wivel

d. 13. Aug. 2016