Sol invictus

"Fra det barokke og ominøse pianobårne titelnummer, til tonserattitude på Superhero, disco-funk på Sunny Side Up, crooner-pop på From the Dead, countryrock på Black Friday, thrashede Separation Anxiety, reggaevibe på Rise Of The Fall, passiv-aggressivitet på Motherfucker og den storladne Matador med mere flot tangentspil fra Roddy Bottum. Forvirrende eklekticisme? Bestemt, men samtidig så satans dragende og givende, at man må overgive sig hovedkuls til vanviddet. Ingen andre kan som General Patton og Co. få en leg til at lyde som ramme alvor".

"Med deres uskolede blanding af funk, hiphop og metal har Faith No More altid lydt som ingen andre. Og det bliver de ved med. Her er ingen smiskende trang til at erobre nye fans med kælne, tidstypiske toner. 'Sol Invictus' lyder først og fremmest som det, den er: en Faith No Moreplade anno 2015. Og det er en rigtig god ting. Materialet fremstår frisk, bassist Billy Goulds produktion er ren og ukunstlet, og kun den lallede spejlæg-hommage 'Sunny Side Up' virker tandløs med sin bøvede tekst om nisser og regnbuer. Nok er det gakkede og uhøjtidelige udtryk et af bandets adelsmærker, men her lyder det bare som intern humor på afveje".

Read review

"Veteran-rockerne Faith No More er forudsigeligt uforudsigelige på deres glimrende nye comeback-album, »Sol Invictus«".

Read review

""Separation Anxiety" har tyngde og er groovy, mens Mike Pattons magtpåliggende sangforedrag ikke er for sjov. Det er et af pladens absolutte højdepunkter. "Superhero" kan pakkes sammen som en kopi af numre fra Metallica og Black Sabbath. Men det virker. Det samme gør "Motherfucker", der trods titlen har et tillidsvækkende, nærmest popformet udtryk, som også dyrkes på "Matador", der modigt opsøger rockoperaens største dramaer. Det bliver lidt for meget. Hvilket ikke kan overraske, når det handler om Faith No More, som der ikke er nogen grund til at miste troen på".

Read review