En debatbogs fornemste mål er at vække debat, og der er ingen tvivl om at denne vil vække både til indædte angreb og panegyrisk forsvar ved sin afvæbnende ublufærdighed, der vil falde demennesker for brystet som mener, at DEN slags taler man ikke om. Det går som en rød tråd gennem bogen at seksualiteten er en fundamental livskraft, der har ret til at manifestere sig, hos bøsser såvel som hos lesbiske og heteroseksuelle og det påpeges klart, at problemerne, der knuger minoritetsgrupperne, har deres udspring i den med det traditionelle kønsrollemønster forbundne forestillingom hvad der er normalt og unormalt. Det, der gør Carsten Nagels bog til et væsentligt indlæg i bøssebefrielsesdebatten, er hans mod til at turde kræve ligeberettigelse uden at omgærde kravet medtårepersende appel til tolerance og forståelse, og han stiller sig på linie med Eske Holm og Suzanne Brøgger i sin appel til det fundamentale: At have mod til at være menneske, i oprør modårhundreders indoktrinering ommands- og kvinderoller, og denne appel svækkes ikke af bogens fragmentariske form og lejlighedsvise sproglige ubehjælpsomhed så lidt som af den meget lille sats.