Books / fiction for children / dyrefortællinger

Som solskin i maven : en fortælling om kærlighed


Description


Billedbog. Abeungen Albert er lidt af en filosof. Han spørger sin gamle ven Sokrates, hvad kærlighed egentlig er for noget. Svaret er, at kærlighed er som solskin i maven.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 11. June 2002

By

By

Inger Aarup-Kristensen

d. 11. June 2002

Hvad er kærlighed egentlig for noget? Det kan være vanskeligt at forklare for mindre børn og små aber. I denne bog er det aben Albert, der spørger sin gamle ven Sokrates. Svaret er, at kærlighed er ligesom at have solskin i maven. Kærlighed kan man føle for både forældre, søskende og venner. Men der findes også en anden slags kærlighed mellem voksne. Teksten er lidt tør kost. Der er ikke meget action her. Til gengæld er billederne fantasifulde, farveglade og sprudlende. Albert, hans søskende og gamle Sokrates har skægge og udtryksfulde ansigter. De befinder sig i en skov, hvor der vrimler med mange forskellige dyr små og store. Disse dyr optræder i biroller på tegningerne, og der er nok at opdage, hvis man kigger godt efter. Flere af dyrene er påklædte. Det ser sjovt ud, og er med til at give dem personlighed. Alt i alt er det en billedbog med meget vellykkede illustrationer men en lidt tung tekst. De 3-7 årige vil dog kunne få mange stunder til at gå med billedlæsning på egen hånd. Illustratoren kendes også fra Edith Tabets Amir den lille kamel, der udkom i 1998.


The libraries' assessment

d. 11. June 2002

By

By

Kirsten Thorning Thagaard (skole)

d. 11. June 2002

En lidt sødladen billedbog om store følelser. Ord som "kærlighed" og "at elske" er ord, som den meget tænksomme og nysgerrige abe, Albert, har svært ved at forstå betydningen af. Derfor opsøger han skovens klogeste abe, Sokrates, som fortæller, at "det er en dejlig varm følelse, ligesom hvis man har solskin i maven. Kærlighed er den stærkeste kraft i hele verden". Som et kuriosum gengives opskriften på Alberts livret, bananpandekager. Historien foregår i et konstrueret junglemiljø med en blanding af dyr og planter fra flere forskellige kontinenter. Bogen har farveglade, ganske flotte fantasifulde illustrationer - heraf nogle i dobbeltopslag - fyldt med sjove detaljer. De påklædte dyr er tegnet i en let karikeret stil, der passer ganske godt ind i naturscenerierne og til historien. Forsiden viser den glade abe Albert, som svinger sig i en lian foran familiens hytte højt oppe i træerne. Bogen er oversat fra tysk og er forfatternes første bog på dansk, mens illustratoren kendes fra bl.a. Dumdadadydenjubijæ (1999) og Amir, den lille kamel (1998). Bogen kan bruges til oplæsning i indskolingen og egner sig pga. de mange detaljer til billedlæsning.



Information and editions