Camilla Christensen er en spændende lyriker med en intens skrivestil, som her i bogen bliver det nærmeste man kan komme det drama i poetisk form. Ikke forstået på den måde, at der er replikkeri bogen, men den handler om et drama mellem to, der er på vej fra hinanden og beskriver i sindrige poetiske snørkler følgevirkningerne af en krigstilstand, der frem mod det, jeg læser som muligforsoning, bliver kraftigere og kraftigere markeret. Tomas Tranströmer, den svenske digter, citeres flere steder indirekte i digte, siger en note bagest i bogen. Og det er da også hans indirektemetaforik, der har inspireret Camilla Christensen til denne lille bog, der absolut er et stort værk i halvfemsernes danske lyrik.